Patofysiologi PDF Udskriv Email

af:

Søren Rittig, Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Troels Munch Jørgensen, Urinvejskirurgisk Afdeling, Sektionen for Børneurologi, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Jens Chr. Djurhuus, Institut for Eksp. Klin. Forskning, Århus Universitet


Ætiologi/patofysiologi
Enuresis nocturna er en multifaktoriel lidelse, der kan skyldes forskellige faktorer og som kan præsentere sig på forskellige måder. Tre faktorer synes at være essentielle ved enuresis nocturna:


• en forhøjet natlig urinproduktion
• en nedsat funktionel blærekapacitet
• en manglende evne til at vågne, når den funktionelle blærekapacitet overskrides

Natlig urinproduktion: Hos skønsmæssigt ca. 60-70 % af børn med monosymptomatisk enuresis nocturna kan lidelsen tilskrives en abnormt høj natlig urinproduktion, der klart overskrider den funktionelle blærekapacitet (natlig polyuri), som er normal hos denne type enuresis. Den natlige polyuri synes ikke at skyldes et forkert væskeindtagelses-mønster, men synes derimod at skyldes en abnorm døgnvariation af det antidiuretiske hormon vasopressin med lave natlige plasma-værdier. Baggrunden for den natlige vasopressinmangel er ukendt, men det er vist, at exogen tilførsel med dDAVP (MINIRIN) er effektivt hos denne gruppe patienter (dDAVP responders). Det er ligeledes vist, at den natlige polyuri kun forekommer på "våde nætter", og at urinproduktionen er normal på "tørre nætter".

Funktionel blærekapacitet: defineres som regel som volumet af den største vandladning, der registreres i løbet af et par dage. Denne er hos de fleste patienter med enuresis nocturna normal. Hos en mindre del (ca. 20-30 %) af patienterne med enuresis nocturna er den natlige urinproduktion normal, mens den funktionelle blærekapacitet er nedsat. Hos disse patienter er der ofte flere vandladninger i dag-tiden (> 7/dag) end hos raske børn eller enuresisbørn med natlig polyuri. Det er fundet, at hvis den funktionelle blærekapacitet er under 70 % af det forventede for alderen (30 x alder i år + 30, målt i ml) er sandsynligheden for god behandlingseffekt med dDAVP nedsat (dDAVP non-responders).

Insufficient vækbarhed for specifikke stimuli såsom fornemmelsen af en fuld blære er en del af patofysiologien ved enuresis nocturna. Selve søvnen synes derimod at være normal hos enuresispatienter, og det må tilføjes, at børn uden enuresis heller ikke altid er i stand til at vågne ved et sådant stimulus (natlig polyuri).

Andre faktorer:
Genetiske faktorers betydning for enuresis nocturna har længe været kendt, og indenfor de seneste år er der fundet kobling til specifikke områder på flere kromosomer.

Psykologiske faktorer er vigtige ved enuresis nocturna idet enuresisbørn generelt påvirkes psykisk af enuresistilstanden med nedsat selvværd og kropsopfattelse. Denne påvirkning er sekundær til det at have enuresis og forsvinder ved behandling.

Konklusion:
Samlet synes enuresis nocturna at skyldes en manglende balance mellem den natlige urinproduktion og den funktionelle blærekapacitet samtidig med en insufficient evne til at vågne når blære er fuld.