Baggrundshistorik PDF Udskriv Email

af:

Søren Rittig, Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Troels Munch Jørgensen, Urinvejskirurgisk Afdeling, Sektionen for Børneurologi, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Jens Chr. Djurhuus, Institut for Eksp. Klin. Forskning, Århus Universitet


Enuresis nocturna - historiske aspekter
"Enuresis" stammer fra det græske ord "enourein" hvilket betyder at udskille urin. Enuresis har været et kendt problem langt tilbage i historien. De første beskrivelser daterer helt tilbage til år 1550 f. Kr. i Papyrus Ebers. Her foreslog man behandling med et juniper bær, et cyprus blad og et mål øl. Enuresis er også nævnt i den første bog om børnesygdomme som blev udgivet i år 1472 af Paul Bagellardus. Her fastslog man, at enuresis skyldes svaghed i urinblærens muskulatur. Hare-hjerne, testikler fra en høg, og lunge fra et lam var blandt behandlingsforslagene. I 1700-tallet var pulveriseret dyre-blære en populær behandling.

Børn med enuresis har således været udsat for mange særprægede og ofte hårdhændede behandlinger. I Afrika hældte man aske opblandet i vand i hovedet på enuresisbarnet og lod barnet løbe rundt i landbyen til offentlig hån. Her brugte man også et utraditionelt ringeapparat: en stor afrikansk frø blev bundet til barnets ben. Når barnet tissede sparkede frøen og vækkede barnet. Navajo-indianerne lod enuresis-børn stå nøgne med spredte ben over en brændende høge-rede. Teorien bag var at fugle ikke tisser i deres reder. I Finland blev moderkage og navlesnor tørret for at undgå enuresis hos barnet. Ligeledes foreslog man at barnet fik en børste bundet på ryggen således at det ikke kunne ligge på ryggen.

I 1800-tallet begyndte man at bruge mere medicinske behandlinger såsom væske-indskrænkning, diæter, fysiske øvelser, elektrisk stimulation af genitalia og mellemkød, samt pensling af urinrøret med sølvnitrat. På dette tidspunkt forsøgte man også forskellige medikamenter såsom kinin, stryknin og belladonna.

I det 19. og 20. århundrede fokuserede man på det psykologiske og Freud’s forskning ved århundredeskiftet førte til den opfattelse, at enuresis var en neurose eller et symptom på personlighedsforstyrrelse. Senere er denne opfattelse dog forladt idet det er vist, at de psykiske problemer hos enuresisbørn skyldes deres enuresis og forsvinder, når tilstanden behandles. Omkring 1950-erne blev der fokuseret meget på de arvelige aspekter ved enuresis. Det blev fastslået, at enuresis ofte er arveligt uden at man kunne karakterisere mekanismerne nærmere. Først i 1995 blev et bestemt område på arvematerialet (kromosom 13) fundet at kunne forårsage arvelig enuresis. I 1950-erne blev det også fundet, at en høj natlig urinproduktion og en lille rummeevne af blæren var vigtige faktorer ved enuresis.

Princippet i alarmbehandling af enuresis blev først beskrevet i 1904 og effekten af denne blev beskrevet i 1938. Siden er denne behandling blevet en af de mest benyttede. Minirin (desmopresin) blev første gang produceret i 1967 og blev introduceret i enuresisbehandlingen i 1970-erne. Siden er denne behandling blevet meget udbredt i de fleste dele af verden.




...